Jakob Næsager

Gruppeformand og borgmesterkandidat

Lidt om mig

Jeg har boet i Københavns siden jeg begyndte på min uddannelse på Københavns Universitet. Jeg er uddannet jurist.
Når jeg holder fri, nyder jeg at opleve København med min familie, der består af min hustru og min datter. Jeg kan godt lide at cykle og svømme, og så har jeg en svaghed for saltlakrids og chokolade.

Mit yndlingssted i København

København har en unik beliggenhed ved vandet. Jeg nyder Amager Strandpark, hvor jeg selv har været bestyrelsesformand, og en cykeltur på Havneringen rundt om Københavns havn, som vi konservative fik vedtaget i 2008. København bør være en grøn hovedstad – med masser af træer, blomster og grønne områder og med et rent vand i både havnen og Øresund, så vi kan bruge vandet aktivt.

Mine mærkesager

København skal have landets bedste folkeskole

København skal have landets bedste folkeskole, så de københavnske elever bliver blandt landets bedste.

Bedre fremkommelighed, mere Metro og flere parkeringspladser

Vi skal have Metro til alle bydele, så vi kan komme hvor som helst i byen på en halv time. Vi bliver flere københavnere, men antallet af parkeringspladser er blevet færre. Det hænger ikke sammen. København skal have plads til, at vi bliver flere. Derfor skal vi have mere trafik ned under jorden – med både en havnetunnel og mere Metro.

Vi skal have flere idrætsfaciliteter

Vi skal have flere idrætsfaciliteter. I dag står børn på venteliste i to år for at komme til at spille fodbold eller svømme i en klub. Det kan vi ikke være bekendte. Foreningslivet skal styrke med flere faciliteter.