Peter Bjerregaard

Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation

Lidt om mig

Jeg er 35 år, opvokset på Amager og arbejder i dag i energibranchen. Siden 2009, hvor jeg arbejdede for Udenrigsministeriet under klimatopmødet COP15, har jeg arbejdet på at bringe os tættere på vores klimamål. Jeg har arbejdet som klimaredaktør for RÆSON og chefredaktør på energimagasinet FORESIGHT. Jeg har også tidligere arbejdet som højskolelærer på Grundtvigs Højskole og ekstern underviser på andre højskoler og tænketanke.

Der er blevet talt meget og gjort for lidt

Når jeg ser på København, ser jeg en unik by, som helt fortjent tiltrækker en masse opmærksomhed. Men jeg ser også en by, der spilder sine muligheder og har et uforløst potentiale, især på det grønne område.

Københavnske politikere lovede at CO2-kompensere flyrejser, men glemte at følge op på det. Samme politikere ville sænke CO2-udledningerne, men har brugt milliarder på at brænde biomasse af. Politikerne har sagt, at de ville have bedre luftkvalitet, men har modarbejdet elektrificeringen af bilparken og krydstogtskibene. Og trods løfter om det modsatte blandes kloakvand stadig med vores badevand. Faktisk besluttede et flertal i borgerrepræsentationen tidligere i år, at det fortsat skal være muligt at lede spildevand ud i Øresund.

Hvis vi vil fortsætte med at forbedre vores by, så skal der sættes handling bag ordene. Grøn omstilling er ikke bare et valgslogan, der kan bruges før et valg. Det er en moralsk forpligtelse.

Mærkesager

Tiden er knap

Næste valgperiode bliver afgørende for om vi når de klimamål, vi har sat for København. Kommunens indkøbspolitik skal bruges langt mere aggressivt end tidligere (og der skal anvendes en CO2-pris på mindst 850 kr. / ton), der skal udpeges langt flere ladepladser til elbiler, delebilsordningerne skal fremmes, investeringer i fossil energi skal ophøre og biomasse forbruget skal udfases. Det skal grundlæggende være nemmere at træffe det grønne valg.

Vi har alle et ansvar for hinanden 

Alle kan rammes af sygdom eller arbejdsløshed, og så skal hjælpen være der. København skal gøre mindre for de mange og i stedet hjælpe dem, der reelt har brug for hjælp. Vi skal i særlig grad styrke hjælpen til psykisk syge og misbrugere, så de kan få bedre hjælp. Kommune bør også tage ansvar for medborgere med dobbeltdiagnoser, så de ikke falder ned mellem to stole, og hjemløse skal anvises til lejligheder og ikke herberger.

Færre forhindringer i hverdagen

Ifølge Socialdemokratiet er Danmark ikke et ”altan-land”. Enhedslisten mener, at ”der er københavnere, som får forringet deres livskvalitet, fordi andre får en altan”. Altaner øger ejendomsværdien og derved også uligheden, lyder argumentet. Derfor er det i dag blevet bøvlet at få en altan. Spørgsmålet afslører en vigtig filosofisk uenighed: Ønsker man lighed-i-resultat og ensretning eller lighed-i-ret og mangfoldighed. Jeg ønsker det sidste. Derfor foreslår jeg bl.a. en ”altan-garanti”, så sagsbehandlingstiden maksimalt er tre måneder.