Socialpolitik

Kommunen skal gøre mindre for de mange, som kan selv og i stedet have fokus på de få, som vitterligt har brug for hjælp

Socialpolitik

Med socialpolitik tænker vi specifikt på udsatte børn, handicappede, psykisk syge og mennesker der ufrivilligt er hjemløse. Efter vores opfattelse er man ikke udsat, alene fordi man er på kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse, men det er man derimod, hvis man har brug for særlig hjælp for at kunne klare sig. Desværre har det socialistiske flertal på Københavns Rådhus valgt at gå den anden vej med budgettet for 2020.

Vi mener at familien og pårørende er den bærende institution i samfundet, der som samlet ressource kan noget andet og mere end det kommunale system og som derfor skal inddrages i samarbejdet med pasning og pleje end det sker i dag. Vi vil derfor arbejde for aktiv inddragelse af det nære netværk i både forebyggelse, under behandlingsforløb og i rehabiliteringen, hvor det især er i forebyggelse og rehabilitering at det nære netværk kan hjælpe. Det er blandt andet påvist gennem undersøgelser, at ved inddragelse af pårørende til psykisk syge mindskes risikoen for tilbagefald efter endt behandling med mere end 50 %.

Vi skal som samfund også være villige til at række hånden ud til de borgere, som er kommet i uføre. Derfor er vi glade for, at vi fik indført en behandlingsgaranti til narkomaner, så de nu kan komme i afvænning i det øjeblik, de henvender sig. Vi ønsker derfor, at dette tilbud kan udbredes til også at gælde for alkoholikere.

Bedre hjælp og botilbud til psykisk syge
Der skal være det antal plejepladser til demente og alkoholskadede borgere som der er behov for – uanset alder. Derudover skal hjælpen til psykisk syge flyttes fra de socialistiske partiers skåltaler og paroler, og over til konkret handling, hvilket vi stadig mangler at opleve. Senest i budgettet for 2020, hvor området igen blev nedprioriteret.

Der skal være sammenhæng mellem behandlingen i regionen og opfølgning og rehabilitering af de psykisk syge i kommunen, og der er derfor behov for et bedre samarbejde mellem disse to vigtige aktører. Der er også brug for øget indsats overfor sindslidende med misbrug og sindslidende, som er svære at fastholde i behandling samt hjemløse med sindslidelser. Der er yderligere brug for plejepladser til psykisk syge og alkoholskadede borgere, der ikke kan tage vare på sig selv.

Vi arbejder for at styrke det frie valg for alle borgere, men det kræver, at der er et reelt frit valg – altså noget, som borgeren kan vælge imellem. Vi ønsker derfor, at private får bedre mulighed for at byde ind på pleje- og behandlingsopgaver, især fordi social innovation oftest sker i private tilbud samt at genkendelighed, tryghed og personlige relationer er væsentlige parametre for et succesfuldt behandlingsforløb. Begge dele er noget som den store, tunge og langsomme offentlige maskine aldrig vil kunne levere.

Unge med misbrugsproblemer
Vi vil prioritere en målrettet indsats mod unge med misbrugsproblemer og hjælpe dem ud af misbruget og ind i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet – alt efter hvad evner og vilje rækker til. Derfor arbejder vi for flere kollegieværelser til denne gruppe så de kan komme på fode igen.

Også hér skal indsatsen mellem kommune, pårørende og sociale netværk styrkes, således at der bliver bakket op om kampen for at komme ud af misbruget.

Frivillige organisationer skal støttes
De frivillige organisationer skaber netværk og hjælper, hvor det offentlige ikke har tilbud. Deres indsats overfor blandt andet de hjemløse er uvurderlig og vi ønsker at styrke frivillige initiativer og vidensdeling ved at stille kommunale faciliteter, herunder i sundhedshusene og på plejehjem, til rådighed for deres arbejde.

Bedre hjælp til veteraner
Vi ønsker at støtte meget bedre op om de mange københavnere, som er veteraner, især dem som døjer med forskellige problemer, så som posttraumatisk stresslidelse så de får hurtig behandling og derved oplever, at det land som har sendt dem ud også tager sig af dem, når de kommer hjem.

Hjælpen skal også ske ved, at det er lettere for veteraner at få ansættelse i Københavns Kommune, således at deres krigsskader ikke trækker ned i feltet af ansøgninger.

Alle københavnske veteraner skal opleve og føle, at hele byen er stolte og taknemmelige for deres indsats.

Hjælpen skal nuanceres og individualiseres
Vi ønsker at hjælpen til socialt udsatte skal være på flere niveauer. Det er ikke alle, der er parate til at modtage meget avanceret hjælp og derfor skal kommunen tilbyde tryghed og omsorg via såkaldte lav-tærskeltilbud som fx herberg. Det betyder at borgeren kan stabiliseres og komme sig og senere modtage mere kvalificeret individuel hjælp.

Kommunen skal styrke samarbejdet med de selvejende institutioner om at løse opgaver både for psykisk syge, socialt udsatte og handicappede. De private selvejende institutioner har en tradition for at inddrage mange frivillige (inklusive borgerne selv) i noget af arbejdet og det vil vi gerne støtte. Det er nemlig med til at udvikle de forskellige tilbud i en retning, der er i øjenhøjde med de mennesker, der benytter dem.

Hjælp skal være individuelt tilpasset den enkeltes behov. Vi er stærke modstandere af, at borgerne skal modtage standardiserede løsninger, som de måske ikke engang har brug for, men er nødt til, da det er en del af en pakke. Stordriftsløsninger har vi haft i mange år og der er meget få borgere der trives med det, så de må væk.

Borgerne skal have deres egen sagsbehandler, der kender borgerens familie og forstår den udvikling som både borgeren og familien har været igennem.
Fokus skal være på hvad kommunen kan gøre for borgeren og ikke på, hvordan man må indordnes under kommunens programmer.

 
København skal fungere i hverdagen