Sundhed

Vi konservative ønsker sammenhæng i sundhedsindsatsen til borgerne. Vi ønsker en rationel og kompetent indsats, hvor de syge borgere, der ikke kan klare sig selv, prioriteres på bekostning af de mange ældre, som ganske fint kan klare sig selv.

Sundhed

Vi mener ikke, det er hverken en social eller sundhedsmæssige begivenhed at blive 65 år og derfor ønsker vi, at den stramme ramme mellem henholdsvis Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen nedbrydes og i stedet, at borgeren sættes i centrum.
 
Hjemmeplejen i København er opdelt i to, hjemmepleje til borgere under og hjemmepleje til borgere over 65 år. I sygeplejeklinikkerne i kommunens sundhedshuse kan borgere over 65 år komme og få speci-aliseret sygepleje til deres sårproblemer, det kan borgere under 65 år ikke, hvis de modtager hjemmepleje. Man kan lige så vel have kompliceret sårproblematik selvom man er under 65 år. Det samme gælder hjælpemiddelområdet, både almindelige hjælpemidler og kropsbårne.
Er man under 65 år skal man søge i Borgercenter Handicap, er man over 65 år skal man søge i Sundhedsforvaltningen.
 
Det er ulogisk og ikke rationelt at dele området i 2 da hjælpemiddelområdet kræver specialviden.
 
Sammenhæng fra hospital til kommunen
Kommunerne overtager flere og flere opgaver fra hospitalerne. Derfor vil vi arbejde for, at der er en langt bedre koordination mellem hospitalerne, som drives af regionen og de kommunale sundhedshuse, plejepersonale og andre, som er involveret i den enkelte patient. På den måde vil vi sikre, at ingen patienter tabes på gulvet eller ender mellem to stole. Tilsvarende skal patienten også oplyses om, hvilken pleje og hjælpemidler denne skal have efter udskrivelse fra hospitalet samt hvem, der skal levere de påkrævede ting.
 
Hvis man er færdigbehandlet på hospitalet, men ikke i stand til at klare sig i eget hjem, skal man straks kunne tilbydes en midlertidig plejeplads i kommunen og derved frigøre en hospitalsseng.

Hele tanken er, at patienten skal sættes i centrum for behandlingen og ikke stive faglige strukturer eller ansvarsfraskrivende forvaltninger. Hvilket desværre alt for tit er det, som sker i dag. Derfor skal patienten have en primær kontaktperson tilknyttet i hele forløbet og denne – patientens ambassadør – skal sikre, at ingen ender som kastebold mellem forskellige og modsatrettede hensyn og opfattelser.

Handicaptilgængelighed i byen og i trafikken
Der skal til stadighed være fokus på, at borgere med funktionsnedsættelse kan færdes selvstændigt. Det betyder, at der skal tænkes i niveaufri adgang til bygninger og kollektive trafikmidler.
 
Forebyggelse og sundhedsfremme
Der skal sættes mere fokus på forebyggelse, for det er bedre end at behandle. Det skal ikke ske gennem formynderi hvor det personlige ansvar udviskes og dermed selvrespekten. Forebyggelsen skal ske gennem objektiv oplysning til borgerne, især i folkeskolen, om de negative indvirkninger på ens liv, hvis man ikke dyrker motion, hvis man ryger tobak, tager snus, drikker meget alkohol og ikke mødes fysisk til socialt samvær. Det er vigtigt, at der hele tiden gås efter forebyggelsesmetoder der virker. Et forebyggelsescenter i Regionen kunne være videnscenter, som kommunerne kan hente inspiration fra.
 
København skal fungere i hverdagen