Skatter og afgifter ødelægger byen

Vi har nogle klare målsætninger for Københavns Kommune - udgifter og skatter skal ned!

Københavnerne får ganske enkelt for lidt for deres skattekroner
Der er for meget bureaukrati og ineffektivitet i Københavns Kommune, som hæmmer mulighederne for økonomisk vækst og at holde fokus på kommunens kerneopgaver – det vil vi lave om på. Vi vil skabe en effektiv kommune, hvor borgerne får mere for deres penge, hvor der er vækst i stedet for stilstand, og hvor borgerne får mere frihed og økonomisk råderum. Over de kommende ti år vil vi give markante skattelettelser for borgere og erhvervsliv som er fuldt finansieret.

Kommunal indkomstskat sænkes 0,4 % point hvert år de næste 10 år
Københavns Kommune har siden 2009 opkrævet en indkomstskat på 23,8 %. Det høje skattetryk på borgerne indskrænker københavnernes købekraft og dermed handlefrihed. Københavnerne skal have større indflydelse og ansvar for deres eget liv, og med det følger naturligvis lavere skat. Vi ønsker at Københavns Kommune skal have den laveste skatteprocent i landet, og en skatteprocent på højst 20. Derfor foreslår vi, at den kommunale indkomstskat sænkes med 0,4% point hvert år de kommende 10 år, således at personskatten udgør 19,8 % i 2027.

Grundskylden sænkes 1 promillepoint hvert år de næste 10 år
Københavns Kommune har i årtier opkrævet den maksimalt lovlige grundskyld på 34 promille. Grundskylden udgør en stadig større del af mange københavneres privatøkonomi, i takt med de stigende grundværdier. Det er en beskatning som ikke skyldes højere løn, men udelukkende, at naboens ejendom er blevet solgt for et højere beløb end den blev købt. Udviklingen i grundskylden betyder, at det er blevet dyre at bo i eget hus. Vi ønsker, at Københavns Kommune skal være et attraktivt sted at bo for alle, og vi foreslår, at grundskylden sænkes 1 promille hvert år de næste 10 år, således at den maksimalt udgør 24 promille i 2027.

Dækningsafgiften sænkes med 1 promillepoint hvert år de næste 10 år
Københavns Kommune skal være en kommune, hvor det skal være attraktivt at starte, etablere og drive virksomhed – uanset størrelse og branche. Desværre ser vi, at mange virksomheder placerer deres aktiviteter i omegnskommuner eller i andre storbyer såsom Hamborg eller Stockholm, blandt andet på grund af det dårlige erhvervsklima, som det nuværende bystyre har skabt. Hvis København skal være Nordeuropas mest attraktive erhvervscentrum, og derved skabe arbejdspladser og økonomisk vækst til byen, skal erhvervsforholdene forbedres. Der skal derfor anlægges bedre til- og frakørselsforhold, bedre parkeringsforhold og ikke mindst lavere erhvervsskatter. Københavns Kommune opkræver 9,8 promille i dækningsafgift på forretningsejendomme, og vi foreslår, at denne afgift afvikles over 10 år.

Modernisering af kommunens struktur
Københavns Kommune består af mange forvaltninger, mere end 1.000 forskellige enheder, tæt på 40.000 ansatte og har et budget på næsten 50 mia. kroner. Effektiviseringspotentialet er betydeligt! Vi foreslår derfor, at eksterne rådgivningsfirmaer gennemgår kommunens struktur med henblik på at finde mulige effektiviseringer. Alene på skole-, daginstitutions- og ældreområde finder Produktivitets-kommissionen et effektiviseringspotentiale på 10 % i landets kommuner. Et effektiviseringspotentiale på 5 % af kommunens samlede budget på 50 mia. kr. er derfor meget realistisk – og måske endda lidt uambitiøst.

Øget konkurrence
Mange af kommunens opgaver kunne i princippet privatiseres eller udliciteres. Udlicitering øger konkurrencen og indebærer økonomisk gevinst for kommunen, og borgeren får bedre kvalitet og øget frihed. Dansk Erhverv har påvist, at der kan spares 15 % i gennemsnit, når en opgave udliciteres. Vi mener, at Københavns Kommune bør kunne udlicitere for yderligere 14 mia. indenfor de områder, hvor det giver mening.

Beskæftigelsesindsatsen skal reformeres
Københavns Kommune har i 2016 budgetteret med udgifter til beskæftigelse og integration på 7,3 mia. kr. Generelt anvendes der store summer på beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Danmark bruger 1,37 % af BNP på arbejdsmarkedsindsats og er det land i OECD, som bruger absolut flest ressourcer. Fx bruger Sverige 1,01 % og OECD’s gennemsnittet er 0,35 %. Alligevel har vi den opfattelse, at den aktive beskæftigelses- og integrationsindsats er slået fejl. Vi ønsker derfor en omlægning af indsatsen og vil indføre væsentlig skrappere sanktioner, hvis den ledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den enkelte skal gøre en aktiv indsats for beskæftigelse, hvilket ligeledes vil lette integrationen af udlændinge. Vi har den opfattelse, at det kan gøres væsentligt bedre og billigere, og vi anslår dette til en 10 % besparelse. For at sikre, at offentlige ydelser gives til de rigtige personer, skal kommunen kræve lægeattest fra to uafhængige læger i tilfælde af mistanke om snyd, ligesom det fysiske fremmøde skal kræves ved mistanke om snyd. Er der mistanke om, at et eller flere børn er sendt ud af landet, skal det kræves at disse tilsvarende møder fysisk frem, idet familien eller skal fratages børnepenge.

Reform af tilskudsordninger og øvrige støttemidler
Vi mener, at der skal være skærpede krav til, hvad kommunens penge kan anvendes til. Der er efterhånden skabt en kultur, hvor projekter og aktiviteter kun vil blive gennemført, hvis der kan opnås støtte fra Københavns Kommune. Der kan være gode samfundsmæssige argumenter for at støtte f.eks. et medborgerhus med husleje eller vedligeholdelse, men vi mener, at dette er overforbrug af kommunens midler, når der modtages 50.000 kr. om året til fællesspisning, som ellers kunne afregnes med kr. 20,- pr. person. Vi ønsker derfor nye retningslinjer for, hvad kommunen kan og må anvende sine midler på.

Københavnerne skal have lov at beholde egne penge
Borgerne i Københavns Kommune vil med vores omlægning af kommunens økonomi beholde 4,6 mia. kr. mere til sig selv, og erhvervslivet vil spare 1,2 mia. kr. i skat. Derudover er der mange positive sideeffekter i planen, som ikke er medregnet. Københavnere får flere penge mellem hænderne, og det vil øge den fælles vækst og velstand. København vil forbedre sin konkurrenceevne i forhold til de øvrige danske kommuner og europæiske storbyer og skabe flere arbejdspladser. Da initiativerne er en omlægning af kommunens økonomi og er fuldt finansieret, kan kommunen fortsat nedbringe sin gæld og udføre de planlagte anlægsinvesteringer. Dette kan gøres inden for kommunens nuværende budgetteret rådighedsbeløb. Vi mener fortsat kommunens direkte langfristede gæld skal afvikles over 10 år som allerede er budgetteret. Kommunens gæld erhvervet gennem selskaber, mener vi ikke bør pålægges kommunens borgere men skal afvikles af de enkelte selskaber. Gældsætter kommunen sig med 1 mia. til f.eks. en udvidelse af metroen, skal gælden således afdrages af metroselskabet.