Fælledby

Fælledby

Fælledby

Der er indgået en aftale om Amager Fælled. Der er faktisk indgået to aftaler.

Allerede i 1990´erne blev der indgået en aftale i Folketinget – Schlüter-regeringen indgik en aftale med bl.a. socialdemokraterne om, at der skulle bygges en Metro i København – til gengæld skulle Ørestad bygges til at finansiere Metroen. Der blev dengang også indgået aftale om, at der skulle bygges på en grund langs Metroen på Ørestad Boulevard. Danmarks Naturfredningsforening bakkede dengang op om løsningen.

På Rådhuset har vi konservative i efteråret 2020 indgået en aftale med alle øvrige partier – undtagen Enhedslisten og Alternativet – om, at 94 procent af Amager Fælled skal fredes. Til gengæld har vi accepteret, at der må bygges boliger på den grund, hvor der i dag ligger et vandrehjem og en campingplads – en grund, der frem til 1975 var en losseplads. Denne gamle losseplads skal finansiere det sidste af den oprindelige Metro – vi løber ikke fra regningen.

Den yderste venstrefløj forsøger nu at give indtrykket af, at hele Amager Fælled nu skal bebygges. Det er en totalt ufunderet skrækkampagne og endnu et eksempel på den yderste venstrefløjs grove misinformation i hele denne sag..

Vi konservative er stolte over, at København har fået en Metro, og at 94 procent af Amager Fælled nu er fredet. Det er gode konservative resultater. Vi er villige til at ofre en gammel losseplads, et vandrehjem og en campingplads for ikke at sende regningen for Metroen videre til vore børn.

København skal fungere i hverdagen