Lavere skatter og afgifter

Københavnerne får ganske enkelt for lidt for deres skattekroner. Vi bruger forholdsmæssigt mere på administration i København end fx på Frederiksberg

Lavere skatter og afgifter

Der er for meget bureaukrati og ineffektivitet i Københavns Kommune, som hæmmer mulighederne for økonomisk vækst og at holde fokus på kommunens kerneopgaver – det vil vi lave om på. Især fordi der er et effektiviseringspotentiale i kommunen på cirka 3.000.000.000 kroner jf. CEPOS. Sagt med andre ord – hver københavner kunne betale 5.000 kroner mindre i skat og stadig få den samme service. Det er spild!
 
Vi vil skabe en effektiv kommune, hvor borgerne får mere for deres penge, hvor der er vækst i stedet for stilstand, og hvor borgerne får mere frihed og økonomisk råderum. Over de kommende ti år vil vi give markante skattelettelser for borgere og erhvervsliv som er fuldt finansieret.
 
Københavnerne skal højst betale landets femte-laveste kommuneskat
Københavns Kommune har siden 2009 opkrævet en indkomstskat på 23,8 %. Det høje skattetryk på borgerne indskrænker københavnernes købekraft og dermed handlefrihed. Københavnerne skal have større indflydelse og ansvar for deres eget liv og med det følger naturligvis lavere skat. Og som anført længere oppe, er der god mulighed for en mere effektiv drift som kan give denne skattelettelse.
 
Ingen må beskattes fra hus og hjem
Boligskatterne i København er urimeligt høje. Det er væsentligt, at ingen beskattes fra hus og hjem og på den måde tvinges ud af kommunen. Det nye ejendomsskattesystem lægger oven i købet op til, at københavnerne skal betale endnu mere for at bo i vores by. Det er ikke rimeligt.
 
Grundskylden skal sænkes 1 promillepoint hvert år de næste 10 år
En forudsætning for et godt og frit boligmarked er, at boligskatterne ikke slår bunden ud af privatøkonomien. Derfor vil vi fortsat arbejde for, at grundskylden – den skat som betales af den grund som en ejendom ligger på, skal sænkes til det laveste mulige niveau.
Københavns Kommune har i årtier opkrævet den maksimalt lovlige grundskyld på 34 promille. Grundskylden udgør en stadig større del af mange københavneres privatøkonomi, i takt med de stigende grundværdier. Det er en beskatning som ikke skyldes højere løn, men udelukkende, at naboens ejendom er blevet solgt for et højere beløb end den blev købt. Udviklingen i grundskylden betyder, at det er blevet dyre at bo i eget hus.
 
Vi ønsker, at Københavns Kommune skal være et attraktivt sted at bo for alle, og vi foreslår, at grundskylden sænkes, så den i 2030 er på det lavest mulige niveau (i 2020 er det 16 promille).
 
Øget konkurrence
Mange af kommunens opgaver kunne i princippet privatiseres eller udliciteres. Udlicitering øger konkurrencen og indebærer økonomisk gevinst for kommunen, og borgeren får bedre kvalitet og øget frihed. Dansk Erhverv har påvist, at der kan spares 15 % i gennemsnit, når en opgave udliciteres. Vi mener, at Københavns Kommune bør kunne udlicitere yderligere indenfor de områder, hvor det giver mening.
 
Reform af tilskudsordninger og øvrige støttemidler
Vi mener, at der skal være skærpede krav til, hvad kommunens penge kan anvendes til. Der er efterhånden skabt en kultur, hvor projekter og aktiviteter kun vil blive gennemført, hvis der kan opnås støtte fra Københavns Kommune.
 
Københavnerne skal have lov at beholde egne penge
Borgerne i Københavns Kommune vil med vores omlægning af kommunens økonomi beholde 4,6 mia. kr. mere til sig selv, og erhvervslivet vil spare 1,2 mia. kr. i skat. Derudover er der mange positive sideeffekter i planen, som ikke er medregnet. Københavnere får flere penge mellem hænderne, og det vil øge den fælles vækst og velstand. København vil forbedre sin konkurrenceevne i forhold til de øvrige danske kommuner og europæiske storbyer og skabe flere arbejdspladser. Da initiativerne er en omlægning af kommunens økonomi og er fuldt finansieret, kan kommunen fortsat nedbringe sin gæld og udføre de planlagte anlægsinvesteringer. Dette kan gøres inden for kommunens nuværende budgetteret rådighedsbeløb. Vi mener fortsat kommunens direkte langfristede gæld skal afvikles over 10 år som allerede er budgetteret. Kommunens gæld erhvervet gennem selskaber, mener vi ikke bør pålægges kommunens borgere men skal afvikles af de enkelte selskaber. Gældsætter kommunen sig med 1 mia. til f.eks. en udvidelse af metroen, skal gælden således afdrages af metroselskabet.
 
 
København skal fungere i hverdagen