Det er vigtigt, at vi har et uddannelsesniveau i absolut topklasse. Vi har store forventninger til vores folkeskole. Det er den største og vigtigste samfundsbærende institution i Danmark, og kommunens klart vigtigste opgave. Vi har derfor tidligere stillet forslag om, at alle de københavnske folkeskolelærere skal videreuddanne sig mindst hvert andet år, således at deres faglige niveau altid er helt opdateret, og de på den måde kan undervise vores børn bedre. Forslaget blev nedstemt i Borgerrepræsentationen, men det er stadig en vision vi arbejder ud fra.
Børn skal have trygge rammer og de skal lære noget i skolen. Det går i dag fremad med faglighed i den københavnske folkeskole, men vi skal fortsat være ambitiøse og stræbe mod at vi på alle parametre mindst ligger i national top-10 i forhold til landets øvrige folkeskoler. Særlig skal vi have fokus på, at de svageste elever bliver løftet, at 2. og 3. generations indvandrerdrenge bliver styrket, og endeligt, at de særligt bogligt stærke elever udfordres til at dyrke deres talent.
Vi ønsker også at give den enkelte folkeskole mulighed for at niveaudele eleverne efter 7. klasse, således at undervisningen bliver målrettet mere mod både de bogligt svage elever, men også med en styrket indsats overfor de bogligt dygtige elever. Endeligt skal vi sikre, at særligt 2. og 3. generations indvandredrenge løftes. På den måde sikrer vi bedst, at den enkelte elev udfordres bedst muligt og opnår flest mulige succesoplevelser.
Den danske kultur i folkeskolen
Folkeskolen er den vigtigste kulturbærende institution i Danmark. Det er i høj grad i skolen, børnene lærer den danske historie, den danske kultur og de danske værdier om ligestilling, ansvar for egne handlinger, demokrati og tolerance at kende. Sådan skal det også være fremover, for det er den klart bedste måde at forstå, hvorfor Danmark ser ud, som det gør. Uanset om man har danske forældre eller ej.
Vi betragter det som en selvfølgelighed, at de københavnske folkeskoler følger den officielle danske kalender med de fri- og helligdage som fremgår af denne. Det er også en selvfølgelighed, at der lægges vægt på dansk historie og dansk litteratur. Folkeskolens værdigrundlag skal ikke være multikulturelt, men hvile på danske værdier. Eleverne skal naturligvis have en solid viden om andre religioner end kristendommen, om andre lande end Danmark og om andre kulturer end den danske, men den danske folkeskole er og skal vedblive med at være dansk.
Folkeskolen skal også bygge på danske traditioner og værdier, for det er kun ved at kende sin egen baggrund, kultur, historie og religion, at man bliver bedre til at begå sig internationalt.
Folkeskolen skal som kulturbærende institution være rummelig, men for både samfundet og for den enkelte elev er det vigtigt, at det faglige niveau højnes – vi kan ikke være andet bekendt.
Inklusion af børn med særlige behov i almindelige klasser skal være båret af det enkelte barns behov, men skal også tage hensyn til helheden, og inklusionen må aldrig være båret af en rigid kvantitativ målsætning. Vi har allerede bedt forvaltningen om at undersøge, hvordan det står til med inklusionen i den københavnske folkeskole og vi er klar til at handle på undersøgelsens resultater, såfremt det viser sig, at det hæmmer den almene trivsel og læringsniveau.
Modersmålsundervisning i ikke-lovbestemte sprog er et privat ansvar
Folkeskolen skal integrere børn med indvandrerbaggrund – ikke fastholde dem i parallelsamfund. Modersmålsundervisning i København skal derfor erstattes af danskundervisning af både barn og forældre, således at disse hurtigt kan blive en del af det danske samfund. Undervisning i andre sprog end dem som folkeskolen tilbyder, må ske for egen regning og udenfor skoletid.
Heldagsskoler er ikke løsningen
Vi er ikke tilhængere af heldagsskoler, hvor eleverne holdes i skole til langt ud på eftermiddagen og hvor skolegangen blandes med fritidsaktiviteter. Børnene skal have fri, når dagens lektioner er overstået, så de selv og deres forældre kan bestemme om de vil gå til fodbold, dans eller i fritidshjem. Det skal kommunen ikke bestemme.
Vi er naturligvis tilhængere af frivillige lektiecaféer som eleverne kan benytte, men politikere på Christiansborg eller Rådhuset skal ikke tvinge samtlige elever til dagligt at sidde i lektiecafé.
Fokus på den gode præstation i folkeskolen
Vi konservative har tidligere fået indført resultatløn for skolelederne. Det vil vi fastholde, således at den gives på baggrund af både kvantitative og kvalitative målsætninger. Vi skal også give skolelederne reel mulighed for at lede, således at alle væsentlige beslutninger træffes decentralt på den enkelte skole. Skolelederne skal have reel mulighed for at udvikle og anvende almindelige ledelsesværktøjer og have mulighed for at belønne den dygtige ansattes gode præstation.
Lektiefri skoler gavner ikke indlæringen
Lektier er sunde. De giver forældrene mulighed for at engagere sig i børnenes skolegang og lærer eleverne at arbejde selvstændigt samt giver mulighed for fordybelse i fagene. Lektiefrie skoler er en bjørnetjeneste for eleverne, da de mødes med krav om lektielæsning senere i livet. Derfor er vi modstandere af lektiefri skoler, men dog ikke mere, end at den enkelte skoles bestyrelse kan træffe beslutning om det.
Religion
Kommunen skal heller ikke give nogle religioner fordele på bekostning af kristendommen, det danske frisind, demokratiet eller andre af vores bærende danske værdier. Når man bosætter sig i Danmark, må man indordne sig under og tilpasse sig de danske værdier. Derfor er det også kristendommen som er den bærende religion i folkeskolen og dens helligdage skolerne indretter sig efter.
Privatskoler
Vi ønsker, at folkeskolen skal være det naturlige valg for forældre og børn, men vil også understøtte private tilbud bedst muligt til gavn for de mange københavnske børn, der har glæde og gavn af en privatskole. Den valgfrihed skal vi ikke tage fra københavnerne, og vi skal tilsvarende ikke udskamme privatskoler eller lave ensidige reklamefremstød for folkeskolen. Privatskolerne giver nemlig forældre et valg og sikrer, at folkeskolerne hele tiden er nødt til at strenge sig an for at vinde konkurrencen om at tiltrække elever.
Vi skal derfor ikke tvinge forældrene til at vælge folkeskolen ved at bekæmpe privatskolerne men derimod hele tiden arbejde for at gøre folkeskolen bedre, så den er mindst lige så god som privatskolerne. Det er helt forfejlet at forsøge at skære privatskolernes tilskud ned eller på andre måder bekæmpe dem.
Åbenhed om resultater
Der skal være fuld åbenhed om skolernes resultater, både privatskoler og folkeskoler. Det er vejen til at forbedre og udvikle sig. Resultaterne fra skolernes afgangsprøver, nationale tests og tilfredshedsundersøgelser skal være nemt tilgængelige for offentligheden, ligesom borgerne let skal kunne se, hvad den samlede fraværsprocent er for elever og lærere på hver enkelt skole.
Vores målsætning i 2017 var at de københavnske folkeskoler i 2021 skal have halveret andelen af funktionelle analfabeter. Det når vi desværre ikke med det nuværende flertal på Rådhuset, men vi vil fortsat presse på for at få gennemført de nødvendige forandringer.
Understøttende undervisning skal væk
På landsplan er konservative imod understøttende undervisning, som ikke har vist sig at medføre den udvikling i hverken trivsel eller resultater, som oprindeligt var målet.
I København ønsker vi, at de timer der kan frigives ved at nedlægge understøttende undervisning i stedet bruges til øgning af to-voksenordning (to-lærere) i den eksisterende faglige undervisning, udbygning af mere fagundervisning og endelig at styrke det øgede merforbrug i klub- og fritidstilbuddene, som en afskaffelse af understøttende undervisning vil give.