Vi ønsker at alle kan færdes trygt og sikkert i hele København, døgnet rundt, året rundt.
Tryghed og kriminalitet
Det skal være trygt at bo og færdes i København. Derfor skal der sættes ind overfor kriminalitet, forstyrrende støj, affald og andre ting, der skaber et forrået miljø.
Politiet skal styrkes, så vi kan komme bandekrige og bilafbrændinger til livs. Der skal også sættes mere markant ind overfor indbrud, cykeltyverier og lommetyverier.
Det skal være muligt for københavnerne at komme i kontakt med Politiet, hvis de har behov for hjælp. Alt for mange ringer i dag forgæves. Vi må aldrig lade københavnerne i stikken.
Indtil Politiet får de nødvendige ressourcer, skal vi i København have et kommunalt ordenskorps, der udstyres med en bødeblok og en direkte linje til Politiet. De skal være fysisk til stede på gaderne, så de kan gribe ind, når der spilles for høj musik, og når der opstår uoverensstemmelser på gaden.
Københavnerne skal have ro til at kunne sove i deres eget hjem. Derfor er det nødvendigt, at vi har et kommunalt ordenskorps, der kan skride ind, når der spilles for høj musik både på gaden, på byens pladser – fx Islands Brygge og i Nordhavn – men også når der spilles så højt i private hjem, så naboerne bliver generet.
Et ordenskorps skal også være med til at forebygge cykeltyverier og lommetyverier. De skal kunne skride ind, hvis folk efterlader eller kaster affald på gader og pladser. Og tilsvarende, hvis der males ulovlig graffiti
Vi ønsker en ren, hvor der sættes ind overfor forråelse. Derfor ønsker vi også mere belysning på fortov og stier.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter