Udligning
Opgaven burde være let, og alligevel har skiftende regeringer formået at gøre den kompleks. Måske er det derfor, at langt de fleste af landets borgmestre er utilfredse med den nuværende ordning? Det er selvfølgelig den kommunale udligning, vi taler om.
For tiden er debatten centreret omkring en opstillet konflikt mellem Østdanmark (Region Hovedstaden) og Vestdanmark (resten af landet), hvor sidstnævnte mener at vide, at gaderne i Hovedstaden er guldbelagte og flyder med mælk. Det er lige indtil, de vover sig ind i Region Hovedstadens folkeskoler, ghettoer, idrætshaller, fodboldbaner og svømmehaller, hvor slid, misrøgt og manglende vedligeholdelse er svært at overse.
Tilsvarende hersker der i Østdanmark en opfattelse af, at kommuner i resten af landet er dovne, umættelige og uden indsigt i forholdene i Hovedstaden. Men når vi ser, hvordan befolkningssammensætningen på eksempelvis Lolland og Langeland ændrer sig, så må vi i Østdanmark erkende, at nogle kommuner har det svært, og at det ikke altid er selvforskyldt.
Den nuværende udligningsmodel er et skoleeksempel på, hvordan en let opgave kan gøres kompliceret, uoverskuelig og fuldstændig umulig for de fleste at forstå. På den måde kan man hindre en ordentlig debat om et emne. For de færreste tør kaste sig ud i noget, de ikke har fuldstændig styr på.
Derfor forsøger vi her at beskrive, hvad der burde være de objektive, sammenlignelige og målbare kriterier, som en kommune skal opfylde for at modtage kommunal udligning. Vi forholder os ikke til, hvor mange penge, der skal omfordeles men kriterierne tager udgangspunkt i, at alle kommuner som udgangspunkt skal klare sig selv, og i en holdning om, at der ikke er cirka 60 fattige kommuner, men snarere 10- 15 fattige kommuner i Danmark.
5 kriterier for en retfærdig, kommunal udligning
1. Den pågældende kommune skal have en drift, der er mindst lige så effektiv som landsgennemsnittet.
Landets absolut mest effektivt drevene kommuner, eksempelvis Frederiksberg Kommune, betaler til andre kommuner, som er markant mindre effektive i deres drift. Men når pengene strømmer ind via udligning, mangler disse kommuner en tilskyndelse til at forbedre deres drift. Læs her, hvor effektive de enkelte kommuner er.
2. Dækningsafgiften i den pågældende kommune skal være på det højeste tilladte niveau.
I dag har alle de kommuner, som betaler den kommunale udligning, skruet helt op for den ejendomsskat, som kommuner selv kan pålægge virksomhederne, nemlig dækningsafgiften. De fleste modtagerkommuner undlader derimod helt at opkræve dækningsafgift. Eksempelvis blev der i 2018 opkrævet dækningsafgift i 36 af landets kommuner, heraf lå de 24 i Region Hovedstaden. Læs her, hvor meget dækningsafgift de enkelte kommuner opkræver.
3. Personskatteprocenten skal som minimum være på landsgennemsnittet.
Det burde være umuligt at opkræve en lav kommunal personskat og samtidigt modtage udligning. Derfor bør det været et krav, at kommunerne først forsøger at skaffe så mange indtægter som muligt fra egne borgere, før borgerne i andre kommuner skal betale. Læs her, hvad skatten er i landets kommuner.
4. Grundskylden skal være på det højeste tilladte niveau.
Her gælder det samme princip som for personskatten. Men modsat personskatten bør kommunen opkræve maksimal grundskyld for at skaffe flest mulige penge til sin drift. Læs her, hvad grundskylden er i de enkelte kommuner.
5. Borgernes gennemsnitlige rådighedsbeløb skal være under landsgennemsnittet.
I dag bliver rådighedsbeløbet slet ikke medregnet, når der sker udligning, og det betyder eksempelvis, at familien i Kongens Lyngby, som betaler til udligningen, har et lavere rådighedsbeløb end de nordjyske modtagerkommuner. Se TV2-Lorrys indslag her.
Disse 5 kriterier burde alle kunne blive enige om, også selvom det betyder, at mange kommuner fremover mister deres kommunale udligning. En kommune bør først forsøge at klare sig selv gennem en mere effektiv drift og sine egne indtægtsmuligheder, før den modtager penge fra andre kommuner.
Og hånden på hjertet, kan det virkeligt passe, at 68 af landets kommuner er afhængige af penge fra de sidste 30?
Hvis du er enig i ovenstående, så deltag i debatten, når du hører om den. Og meld dig gerne ind i Det Konservative Folkeparti, så vi sammen kan kæmpe for en mere retfærdig udligning – du kan blive medlem her.
Regeringen afviser at forhandle med repræsentanter for 400.000 borgere